AFR Besøg af Afghanistans Præsident Hamid Karzai
Afghanistans Præsident Hamid Karzai besøger den 28-29. januar 2006 Danmark. Søndag den 29. januar mødes statsministeren med den afghanske præsident på Marienborg.
Statsministeren og Afghanistans præsident vil blandt andet drøfte den internationale Afghanistan-konference, som vil blive afholdt få dage senere i London og spørgsmål vedrørende den danske og internationale støtte til udviklingen i Afghanistan fremover.
* * *
Præsident Karzai ankommer til Danmark lørdag den 28. januar. Lørdag eftermiddag modtager Hendes Majestæt Dronningen præsidenten i privat audiens. Lørdag aften er udviklingsminister Ulla Tørnæs vært ved en officiel middag.
Søndag den 29. januar klokken 11.30 mødes Præsident Karzai med statsministeren på Marienborg. Der vil være fotomulighed for pressen ved præsidentens ankomst til Marienborg. Efter mødet klokken 13.30 er der fælles pressemøde på Marienborg.
For adgang for pressen til Marienborg kræves forudgående akkreditering. Der er et begrænset antal pladser. Akkreditering foretages ved – senest torsdag den 26. januar klokken 15.00 - at kontakte Michael Helbo på tlf. 33 92 22 22.
Yderligere oplysninger: Michael Helbo, tlf. 33 92 22 22