Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen I (2001-05)
Pressemeddelelser

AFR Besøg af den græske premierminister Simitis den 23. april

Statsministeren mødes den 23. april med den græske premierminister Costas Simitis.

Den græske premierminister aflægger besøg i København som led i sine forberedelser af det kommende EU-topmøde i Thessaloniki i juni.

Premierminister Simitis er i gang med en omfattende rundrejse til de 25 nuværende og kommende EU-lande.

Udenrigsminister Per Stig Møller deltager i mødet.

Drøftelserne vil være koncentreret om emnerne for topmødet i Thessaloniki, herunder arbejdet i Konventet om EU’s fremtid og situationen i Irak.

Statsministeren udtaler i anledning af mødet:

”Efter det veloverståede topmøde i Athen den 16. april ser jeg frem til at mødes med premierminister Simitis for at drøfte vejen frem mod topmødet i Thessaloniki i juni. Der er en række væsentlige emner på dagsordenen, herunder ikke mindst den vigtige debat i Konventet om rammerne for en ny EU-traktat”.

***

Mødet finder sted i Statsministeriet kl. 10.30-11.30. Der er fælles pressemøde kl. 11.30-12.00 i Spejlsalen.

Der vil endvidere være billedmulighed i forbindelse med statsministerens modtagelse af premiereminister Simitis i Dronningeporten kl. 10.25 og ved begyndelsen af mødet kl. 10.30.

Pressekort skal medbringes og bæres synligt.

Yderligere oplysninger: Pressechef Michael Kristiansen, 33 92 22 59 eller mobil 40 72 72 24.