AFR Besøg af den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt
Onsdag den 18. oktober 2006 mødes statsminister Anders Fogh Rasmussen med den nyvalgte svenske statsminister Fredrik Reinfeldt på Marienborg.
Statsministeren og den svenske statsminister vil foruden det dansk-svenske forhold drøfte europapolitiske og udenrigspolitiske spørgsmål.
Statsministeren udtaler i anledning af besøget: ”Jeg ser frem til at byde den nye svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt, velkommen i København så kort tid efter hans tiltrædelse. Jeg forventer et tæt samarbejde og en udbygning af de dansk-svenske relationer i årene fremover.”
* * *
Den svenske statsminister ankommer til Marienborg klokken 10:30. Det vil være muligt for pressen at tage billeder i forbindelse med ankomsten.
Klokken 11:30 er der et kort pressemøde/doorstep.
For adgang til Marienborg kræves pressekort. Pressekortet skal bæres synligt.
Yderligere spørgsmål: Michael Helbo, tlf. 33 92 22 22