Pressemeddelelser
Fredag den 12. oktober mødes statsministeren med den finske statsminister Matti Vanhanen.
De to statsministre vil drøfte en række europapolitiske og udenrigspolitiske emner, herunder den energi- og klimapolitiske dagsorden, det kommende møde i Det Europæiske Råd og det nordiske samarbejde.
Under sit besøg i Danmark vil statsminister Vanhanen også besøge vindmølleproducenten Vestas.
* * *
Mødet finder sted i Eigtveds Pakhus og starter klokken 11.00. Der er fotomulighed ved mødets start. Klokken 12:45 er der kort doorstep.
For adgang til Eigtveds Pakhus kræves pressekort. Pressekortet skal fremvises og bæres synligt.
Yderligere oplysninger: Michael Helbo, tlf. 33 92 22 22