Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen II (2005-07)
Pressemeddelelser

AFR Copenhagen Conference on Africa 06

De kommende dage sætter regeringen ekstra fokus på Afrika. Formanden for den Afrikanske Union Alpha Oumar Konaré aflægger i dagene 9-11. maj 2006 officielt besøg i Danmark. I forbindelse med besøget afholder regeringen tillige onsdag den 10. maj og torsdag den 11. maj ”Copenhagen Conference on Africa 06” med statsminister Anders Fogh Rasmussen og udviklingsminister Ulla Tørnæs som værter.

Konferencen har deltagelse af bl.a. AUs formand Konaré, Mozambiques premierminister Luísa Dias Diogo, FNs vicegeneralsekretær Mark Malloch Brown og Tanzanias udenrigsminister Asha-Rose M. Migiro.

Selve konferencen afholdes i Eigtveds Pakhus torsdag den 11. maj, se detaljeret program på www.um.dk.

I forbindelse med Konarés besøg og konferencen afholdes tillige en serie bilaterale møder. Onsdag den 10. maj har statsminister Anders Fogh Rasmussen følgende bilaterale mødeprogram på Marienborg:

11:30 Møde med AUs formand Alpha Konaré 13:30 Fælles pressemøde med AUs formand Alpha Konaré 14:15 Møde med Mozambiques premierminister Luísa Dias Diogo 14:45 Doorstep med Mozambiques premierminister Luísa Dias Diogo 16:00 Møde med FNs vicegeneralsekretær March Malloch Brown 17:00 Møde med Tanzanias udenrigsminister Asha-Rose M. Migiro

* * *

Der vil være fotomulighed i forbindelse med Alpha Konaré og Luísa Dias Diogos ankomster til Marienborg.

For adgang til Marienborg og Eigtveds Pakhus kræves pressekort og forudgående tilmelding. Tilmelding sker via Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk senest tirsdag den 9. maj. På Udenrigsministeriets hjemmeside kan også findes mere detaljeret program, inklusive presseprogram.

Yderligere spørgsmål Michael Helbo 33 92 22 22