AFR Dansk soldat dræbt i Afghanistan (3)
En dansk soldat blev i dag dræbt og en såret i forbindelse med kamphandlinger nord for Gereshk i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan.
I den anledning udtaler statsminister Anders Fogh Rasmussen:
”Det er med stor sorg, at jeg har modtaget meddelelse om, at en dansk soldat er blevet dræbt, og en dansk soldat er blevet såret i forbindelse med kamphandlinger i Helmand-provinsen i Afghanistan i dag.
Mine tanker og allerdybeste medfølelse går i denne tragiske situation først og fremmest til den dræbtes familie og de pårørende.
Det er afgørende, at vi i denne vanskelige situation bakker fuldt op om forsvaret og soldaternes kammerater i det sydlige Afghanistan, som yder et vigtigt bidrag til at skabe frihed, sikkerhed og demokrati for den afghanske befolkning.”