Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen III (2007-09)
Pressemeddelelser

AFR Det andet økonomiske arbejdsmøde den 20. februar 2009

Regeringen afholder det andet af to økonomiske arbejdsmøder den 20. februar 2009 på virksomheden Coloplast i Humlebæk.

Regeringens formål med møderne er at få en helt aktuel vurdering af udviklingen i beskæftigelsen fra personer, der har fingeren på pulsen, og som samtidig kan bidrage med vurderinger af den økonomiske udvikling i den nærmeste fremtid.

Statsministeren vil lede møderne, der vil have deltagelse af repræsentanter fra de regionale beskæftigelsesråd, de regionale vækstråd samt et bredt udsnit af virksomhedsledere. Fra regeringen vil også økonomi- og erhvervsministeren, finansministeren og beskæftigelsesministeren deltage i møderne.

* * *

Før arbejdsmødet vil Coloplasts administrerende direktør Lars Rasmussen give ministrene en kort rundvisning på virksomheden. Rundvisningen starter klokken 09:00 og er delvist åben for fotografer.

Det økonomiske arbejdsmøde starter klokken 10:00. Der er ikke adgang for pressen til arbejdsmødet, bortset fra en billedmulighed ved mødets start.

Efter arbejdsmødet holder ministrene fælles pressemøde. Pressemødet starter klokken 14:00.

For presseadgang kræves forudgående tilmelding til Coloplast, kontakt Ekstern Kommunikationschef Elisabeth Geday på telefon 49 11 19 22 eller e-mail dkege@coloplast.com senest den 18. februar kl. 16:00. Gyldigt pressekort skal desuden medbringes og fremvises. Coloplasts adresse er Holtedam 3, 3050 Humlebæk.

For yderligere oplysninger vedr. arbejdsmødet: Pressesekretær Michael Helbo 33 92 22 22

Deltagerliste for det andet økonomiske arbejdsmøde:

- Statsminister Anders Fogh Rasmussen
- Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen
- Finansminister Lars Løkke Rasmussen
- Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen
- Peter Kay Mortensen, LO-formand, LO-Storkøbenhavn, formand for Beskæftigelsesrådet for Hovedstaden og Sjælland
- Leif Elken, HR-konsulent, TDC, næstformand for Beskæftigelsesrådet for Hovedstaden og Sjælland
- Jan Hendeliowitz, direktør, Beskæftigelsesregion for Hovedstaden og Sjælland
- Henrik Bach Mortensen, direktør, DA, medlem af forretningsudvalget for Beskæftigelsesrådet
- Lizette Risgaard, næstformand, LO, medlem af forretningsudvalget for Beskæftigelsesrådet
- Jørn Juhl Nielsen, borgmester, Hedensted, medlem af forretningsudvalget for Beskæftigelsesrådet
- Lars Rasmussen, adm. direktør, Coloplast
- Michael Almeborg, adm. direktør, Ole Almeborg, medlem af Vækstforum for Bornholm
- Jørgen Simonsen, direktør, Nordtag, medlem af Vækstforum for Hovedstaden
- Merete Søby, adm. direktør, Hitachi Data Systems, medlem af Danmarks Vækstråd
- Peter Schütze, bankdirektør, Nordea
- Jan Rose Skaksen, professor, Copenhagen Business School
- Lars Hvidtfeldt, godsejer, Gl. Kirstineberg, medlem af Vækstforum for Sjælland
- Søren Langvad, adm. direktør, E. Pihl & Søn
- Jesper Jørgensen, direktør, Carlsberg Danmark
- Birgit Aagaard-Svendsen, CFO, Lauritzen