Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen II (2005-07)
Pressemeddelelser

AFR En milliard til voksen- og efteruddannelse

Statsminister Anders Fogh Rasmussen, DA-direktør Jørn Neergaard Larsen og LO-formand Hans Jensen besøger torsdag den 14. juni ISS og TEC (Teknisk Erhvervsskole Center København) i København.

Det fælles besøg sætter fokus på udmøntningen af den trepartsaftale som arbejdsmarkedets parter og regeringen indgik på voksen- og efteruddannelsesområdet i 2006. Arbejdsmarkedets parter har ved forårets overenskomstforhandlinger indgået aftaler om voksen- og efteruddannelse. På besøgene vil statsministeren give tilsagn om, at regeringen derfor udmønter den ekstra lovede milliard.

* * *

Program

09:30-10:30 Møde ISS (Møntmestervej 31, 2400 København NV). I mødet deltager ledelsen i ISS samt repræsentanter for de faglige organisationer. Fotografer har mulighed for at tage billeder ved ankomst og mødestart. Selve mødet er lukket for pressen, men der vil efter mødet være mulighed for at tale med ISS samt nogle af de faglige repræsentanter.
10:45-11:30 Møde på TEC (Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg). I mødet deltager ledelsen og uddannelsescheferne fra TEC. Fotografer har mulighed for at tage billeder ved ankomst og mødestart. Selve mødet er lukket for pressen.
11:30-12.00 Rundvisning på TEC, inklusive besøg hos kursister på efteruddannelse. Rundvisningen er åben for fotografer og journalister.
12:00 Fælles pressebriefing. Deltagere er statsministeren, Hans Jensen og Jørn Neergaard Larsen (afholdes på TEC, Lokale 426).

For adgang til ISS samt TEC kræves pressekort, som skal bæres synligt og fremvises på forlangende.

Yderligere oplysninger: Michael Helbo, tlf. 33 92 22 22

Se også: www.lo.dk/view.asp?ID=7478