AFR En strategi for flere og bedre jobs i Europa: Dansk - britisk erklæring til Det Europæiske Råd i Barcelona

Uofficiel oversættelse

For to år siden i Lissabon tog den Europæiske Union et modigt og nyskabende skridt til at sætte de europæiske samfund i stand til at møde fremtidens udfordringer. Den samlede strategi omfatter en bred række af initiativer til at fremme økonomisk reform, skabe mere innovation, større investeringer i uddannelse og modernisering af de sociale velfærdssystemer.

Det er en krævende opgave. Der skal skabes forudsætninger for vedvarende vækst, der skal være åbenhed overfor nye ideer, og vi skal lære af hinanden og af andre. Vi skal være i stand til at tage de nødvendige beslutninger for at kunne leve op til vores egne mål og tidsfrister. Men frem for alt er vi nødt til at skabe flere job for at kunne nå vores Lissabon-mål på 70% beskæftigelse i 2010.

At skabe nye job og øge beskæftigelsen er nøglen til samhørighed og velstand i Europa. Arbejdsløsheden skal reduceres ved at give alle borgere mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet og ved at give alle en chance for at blive i beskæftigelse i hele den erhvervsdygtige alder. Det er de vigtigste mål for Europa.

Der er brug for en grundig strukturreform på arbejdsmarkedet og andre markeder hvis alle medlemslande skal kunne opnå Lissabon-målet på 70% såvel som deres egne mål for beskæftigelsen. Der er specielt brug for tiltag til at reducere langtidsledigheden samt til at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt kvinder, ældre lønmodtagere samt grupper med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. De nuværende økonomiske omstændigheder gør reformer mere - ikke mindre - hastende. Europa har skabt 5 millioner job siden Lissabon – men vi har brug for mindst 15 millioner til.

I Barcelona er vi derfor nødt til at gøre fremskridt med de reformer som Jose Maria Aznar har peget på: åbning af energimarkederne; forbedring af Europa’s infrastruktur; gennemførelse det indre marked for finansielle tjenesteydelser, fremme af innovation og forbedring af uddannelsesniveauet. Vi må også reducere de administrative byrder for erhvervslivet i Europa. Sammen med andre initiativer vil disse reformer bidrage til at øge beskæftigelsen.

Vi skal forpligte os til reelle fremskridt med hensyn til reform af arbejdsmarkedet, som formandskabet med rette har givet højeste prioritet. Den nuværende europæiske beskæftigelsesstrategi skal fornyes. Danmark og Storbritannien opfordrer Det Europæiske Råd i Barcelona til klart at sætte følgende målsætninger:

• fremme beskæftigelse, kvalifikationer og mobilitet på arbejdsmarkedet, mindske barrierer for beskæftigelse såsom manglende uddannelse og viden om nye beskæftigelsesmuligheder, samt mangel på gensidig anerkendelse af kvalifikationer;
• aktiv arbejdsmarkedspolitik og incitamenter til arbejde. Den bedste beskyttelse mod social udstødelse er et job. Vi opfordrer til, at overførselsindkomstsystemerne ændres fra passiv forsørgelse af arbejdsløse til aktiv tilskyndelse til at komme i arbejde – og forblive i arbejde. Den aktive arbejdsmarkedspolitik skal rettes mod de kvalifikationer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Skatten på arbejde skal ned, når den betyder, at det ikke kan betale sig at arbejde. Der skal samtidig tages hensyn til behovet for finanspolitisk stabilitet.
• Effektiv og målrettet regulering af arbejdsmarkedet, som fjerner hindringer for at ansætte nye medarbejdere, herunder de unge, langtidsledige og andre grupper med en løs tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Højere erhvervsfrekvens, især for kvinder og ældre i hele Europa. Der skal tages særlige initiativer for at sikre at alle får lige muligheder, uanset køn, alder eller etnisk baggrund. Der skal skabes bedre sammenhæng mellem arbejde og familieliv. Beskæftigelsen skal fremmes på langt sigt ved at skabe større tilskyndelse til at arbejde for de ældre. Pensionsalderen skal være mere fleksibel, og det skal være nemmere for de ældre at blive på arbejdsmarkedet.
• Lissabon-processen skal underbygges med en ny og mere aktiv europæisk beskæftigelsesstrategi. Beskæftigelsesretningslinierne skal strømlines, og der skal være bedre sammenhæng med de generelle økonomisk-politiske retningslinier. For begge sæt retningslinier skal fremskridtene vurderes hvert forår, så vi får en reel mulighed for at vurdere om målene opfyldes. Der skal også være større fokus på medlemsstaternes gennemførelse af anbefalingerne. Derfor skal der inden udgangen af 2002 ske en vurdering af sammenhængen mellem de forskellige processer i EU, herunder beskæftigelsesretningslinierne og de generelle økonomisk-politiske retningslinier.

Reformerne fra Barcelona kan kun lykkes, hvis vi holder fast i vores målsætning om at øge beskæftigelsen i Europa. Storbritannien og Danmark ser frem til at deltage i debatten i Barcelona og vil arbejde sammen for disse vigtige mål i de kommende år.