Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen III (2007-09)
Pressemeddelelser

AFR Indstilling til Hendes Majestæt Dronningen om ny statsminister

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har afholdt møder med repræsentanter for Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance med henblik på at drøfte det forestående statsministerskifte.

Det blev på møderne bekræftet, at en ny regering bestående af Venstre og Konservative med Lars Løkke Rasmussen som statsminister vil have opbakning fra alle de ovennævnte partier.

På den baggrund vil statsminister Anders Fogh Rasmussen i dag kl. 13.30 anbefale Hendes Majestæt Dronningen, at det overdrages Lars Løkke Rasmussen at danne en regering bestående af repræsentanter for partierne Venstre og Konservative.

Hendes Majestæt Dronningen vil herefter tilkalde Lars Løkke Rasmussen, hvilket forventes at blive kl. 14.30.

Der vil efterfølgende være overdragelse i Statsministeriet kl. 15.30.

Yderligere oplysninger: Pressesekretær Michael Helbo, tlf. nr. 33922222.