AFR Mere privat forskning og effektiv videnspredning (2)
Regeringen offentliggør i dag debatoplægget ”Mere privat forskning og effektiv videnspredning”. Globaliseringsrådet skal drøfte oplægget på rådets møde den 5.-6. januar.
Dansk erhvervsliv konkurrerer i høj grad på viden. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne forsker meget. Og det er vigtigt, at den viden, som skabes på universiteterne kommer ud i virksomhederne og bliver omsat i nye varer og serviceydelser.
Regeringen foreslår en indsats på følgende områder:
1. Flere højtuddannede skal styrke forskning og innovation i erhvervslivet.
2. Universiteterne skal have en klar tilskyndelse til at omsætte forskning til patenter, licenser og nye virksomheder
3. Samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder skal forbedres ved mere fleksible virkemidler og bedre prioritering
4. Nye aktører og mere konkurrence skal forbedre dynamikken i GTS-systemet.
5. Videnspredning fra universiteter til andre uddannelsesinstitutioner skal være med til at sikre kvalificeret arbejdskraft
6. Nyt center skal give danske virksomheder overblik over international viden om forskning og ny teknologi
7. Nationalt indkøbssamarbejde skal sikre virksomhederne elektronisk adgang til videnskabelige artikler
8. Private virksomheder skal have bedre muligheder for at deltage i offentligt finansieret forskning, både i Danmark og i EU
* * *
Resume af debatoplægget er vedlagt pressemeddelelsen . Debatoplæg og øvrigt materiale til Globaliseringsrådets møde ligger på www.globalisering.dk
Der vil blive afholdt pressemøde i forlængelse af rådsmødet fredag den 6. januar. Der vil blive udsendt særskilt invitation til pressemødet.
Yderligere oplysninger: Michael Helbo, Statsministeriet 33 92 22 22 Jesper Beinov, Videnskabsministeriet, 33 92 97 37