Pressemeddelelser
AFR Midtvejsmøde
Regeringen og arbejdsmarkedets parter afholder tirsdag den 20. september kl. 13.00 midtvejsmøde i tilknytning til arbejdet i Trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet.
Udvalgets arbejde skal danne grundlag for en trepartsdrøftelse mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter i begyndelsen af 2006 om mulighederne for at styrke indsatsen for livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet i et samspil mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og det offentlige.
* * *
Midtvejsmødet afholdes i Statsministeriets Spejlsal. Efter mødet vil det være muligt for pressen at tale med mødedeltagerne. Pressekort skal medbringes og bæres synligt.
Yderligere spørgsmål: Michael Helbo, tlf. 33 92 22 22