Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen III (2007-09)
Pressemeddelelser

AFR Mindehøjtidelighed i Mindelunden den 29. august 2008

Statsminister Anders Fogh Rasmussen deltager i markeringen af 65-året for den 29. august 1943. Det sker ved en mindehøjtidelighed i Mindelunden den 29. august 2008. Hendes Majestæt Dronningen vil være til stede og lægge en krans.

Statsministeren udtaler i forbindelse med markeringen:

”Den 29. august står som symbol for opgøret med samarbejdspolitikken. Det var modstandsbevægelsen, og andre som kæmpede aktivt, der var med til at fremtvinge afslutningen på den daværende danske regerings samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Vi skylder en stor tak til frihedskæmperne, som sikrede, at Danmark i den sidste ende kom ud af krigen på den rigtige side i kampen mod nazismen.”

* * *

Mindehøjtideligheden afholdes i år for sidste gang af Frihedskampens Veteraner. Til stede vil være frihedskæmpere fra modstandsbevægelsen, Hendes Majestæt Dronningen, statsministeren og forsvarsministeren. Desuden vil Den Kongelige Livgardes Musikkorps og Zahles Pigekor optræde.

Udover de indbudte gæster fra modstandsbevægelsen vil der være fri adgang for øvrigt publikum.

Nedenfor er angivet dele af programmet. Hele programmet kan findes på www.tfrk.dk

Klokken 15.50: Gæster, æreskommando samt faner på plads
Klokken 16.00: Ministre m.m. ankommer
Klokken 16.25: Hendes Majestæt Dronningen ankommer, og mindehøjtideligheden starter.
Klokken 16:40: Statsministeren taler
Klokken 16:50: Kranselægninger
Klokken 17:25: Mindehøjtideligheden slutter

Til orientering vil der klokken 15.30 for fotografer være en gennemgang af programmet ved den presseansvarlige fra Totalforsvarsregionen. Mødested er foran gravfeltet. Pressekort skal medbringes.

For spørgsmål vedr. pressens forhold: kontakt Rita Runager fra Totalforsvarsregion København, tlf. 72 21 72 53

For yderlige oplysninger: kontakt Michael Helbo, tlf. 33 92 22 22