Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen II (2005-07)
Pressemeddelelser

AFR Pressemeddelelse (2)

Statsministeren og Grønlands landsstyreformand har i forståelse med Danmarks Nationalbank aftalt at igangsætte et arbejde, som kan lede til udstedelsen af særlige grønlandske pengesedler som betalingsmiddel i Grønland.

Kronen vil fortsat være valuta for Grønland. De nye sedler til cirkulation i Grønland vil blive udformet med grønlandsk tekst, og de vil have grønlandske motiver.

Serien af nye grønlandske pengesedler vil have samme størrelse og værdi som de kendte danske pengesedler.

Danmarks Nationalbank og embedsmænd fra regeringen har forelagt mulighederne for Grønlands Landsstyre, og der er enighed om at igangsætte samarbejdet herom med henblik på, at økonomi- og erhvervsministeren kan fremsætte lovforslag til efteråret.

Landsstyreformanden og statsministeren vil på det kommende rigsmøde i juni tage stilling til det konkrete lovforslag.

Seddeludstedelsen planlægges påbegyndt i 2008