AFR Regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om behovet for et løft af voksen- og efteruddannelserne

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i dag holdt trepartsmøde i Statsministeriet om voksen- og efteruddannelse.

Der var på trepartsmødet enighed om behovet for et løft af voksen- og efteruddannelserne. Målet er at skabe gode rammer for livslang opkvalificering og uddannelse for alle grupper på arbejdsmarkedet.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at fortsætte drøftelserne om dette tema. Med henblik på at tilvejebringe grundlaget for trepartsmøder i begyndelsen af 2006 iværksættes et fælles udvalgsarbejde. På trepartsmødet blev et kommissorium herfor godkendt. Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil i foråret 2005 drøfte foreløbige resultater af udvalgsarbejdet.

* * *

Kommissoriet er vedhæftet nedenfor.

_____________________________________________________________

Regeringen

Landsorganisationen i Danmark

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Akademikernes Centralorganisation

Ledernes Hovedorganisation

Dansk Arbejdsgiverforening

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Kommunernes Landsforening

Amtsrådsforeningen

September 2004

Trepartsudvalg om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet

For at Danmark skal kunne håndtere de udfordringer der følger af globaliseringen og den teknologiske udvikling, og også udnytte de muligheder for øget velstand som følger heraf, vil en videre udvikling af virksomhedernes omstillingsevne og de ansattes kompetenceniveau, fleksibilitet og sammensætning få afgørende betydning.

Hvis Danmark skal forblive blandt de rigeste lande i verden og samtidig sikre, at der fortsat skabes gode vellønnede job for de brede grupper på arbejdsmarkedet og dermed en forholdsvis jævn indkomstfordeling, forudsætter det et højt videns- og kompetenceniveau i hele arbejdsstyrken og et fleksibelt arbejdsmarked.

Grundlaget herfor skabes allerede i grundskolen og fortsætter i ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelserne. Voksen- og efteruddannelsessystemet har en væsentlig funktion i at fastholde og videreudvikle arbejdsstyrkens kompetencer. Alle dele af uddannelsessystemet skal bidrage til at sikre de nødvendige kompetencer i lyset af fremtidens udfordringer.

Målet er at skabe grundlaget for livslang kompetenceudvikling, opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet. Denne målsætning deles af de øvrige europæiske lande. Det er på europæisk plan, i Wim Kok rapporten fra november 2003, anbefalet, at denne fælles udfordring løftes i samarbejde mellem alle involverede aktører - arbejdsgivere, lønmodtagere og det offentlige.

Regeringen har i september 2004 drøftet behovet for en styrkelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen i Danmark med arbejdsmarkedets parter. På denne baggrund nedsættes et trepartsudvalg, der på embedsmandsniveau skal tilvejebringe grundlaget for videre drøftelser mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om mulighederne for at fremme målsætningen om livslang opkvalificering og uddannelse for alle.

Udvalget har til opgave at analysere og vurdere den nuværende voksen- og efteruddannelsesindsats i forhold til de fremtidige udfordringer og på denne baggrund opstille og vurdere forskellige modeller for, hvordan den nødvendige udvikling af arbejdsstyrkens kompetencer kan styrkes i et samspil mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og det offentlige. Udgangspunktet er, at arbejdsmarkedets parters indflydelse på uddannelserne ikke må svækkes i forhold til i dag.

Udgangspunktet for udvalgsarbejdet er den voksen- og efteruddannelsesindsats, der retter sig mod beskæftigede på såvel det offentlige som det private arbejdsmarked inkl. selvstændige. Særligt fokus rettes mod de grupper af beskæftigede som har et lavt kompetenceniveau, og andre grupper hvor kravene til opkvalificering og uddannelse fremover i særlig grad må forventes at være stigende blandt andet som følge af globalisering og ny teknologi. Indsatsen for efteruddannelse af ledige inddrages ligeledes.

Udvalgsarbejdet vil omfatte både den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse for alle på arbejdsmarkedet, herunder samspillet med de ordinære uddannelser, og den almene voksenuddannelse, herunder de særlige udfordringer, der knytter sig til personer med anden etnisk baggrund end dansk og til personer med læse- og staveproblemer.

Udvalget har følgende opgaver:

· Udvalget skal kortlægge den samlede nuværende voksen- og efteruddannelsesindsats. Denne kortlægning skal bl.a. omfatte omfang, udvikling, indhold, brugere, vilkår og barrierer for deltagelse, omkostninger, finansiering, styring og udbud for både den offentligt finansierede og udbudte voksen- og efteruddannelsesindsats og den voksen- og efteruddannelsesindsats, og hvis muligt anden kompetenceudvikling, der finansieres og/eller afholdes af virksomheder og lønmodtagere uden offentlig involvering. Endvidere inddrages en sammenligning med voksen- og efteruddannelsesindsatsen i andre lande fsva. såvel omfang som institutionelle og finansielle rammer. Samspillet med grunduddannelsessystemet inddrages ligeledes i det omfang det vurderes at have væsentlig betydning for voksen- og efteruddannelsessystemet.

· Udvalget skal kortlægge de bestemmelser i overenskomsterne der vedrører voksen- og efteruddannelse, udnyttelsen af disse samt samspillet mellem overenskomstbestemmelserne og den offentlige indsats, herunder de eventuelle rettigheder og muligheder den enkelte har i de forskellige systemer.

· Udvalget skal analysere og vurdere effekterne af den nuværende voksen- og efteruddannelsesindsats for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet. Udvalget skal i den forbindelse bl.a. analysere effekter på arbejdsudbuddet, produktivitetsudviklingen og indkomsterne. Endvidere inddrages samspillet mellem den ordinære ungdomsuddannelsesindsats og voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen fsva. spørgsmålet om merit og realkompetencer.

· Udvalget skal analysere betydningen af den sammenhæng mellem opkvalificering, jobsituation og personlig motivation, som danske og udenlandske erfaringer hidtil har peget på som en vigtig forudsætning for at voksen- og efteruddannelsesindsatsen har positive effekter. Udvalget skal også vurdere hvilke andre faktorer, der har betydning for udviklingen af en læringskultur bredt i samfundet, herunder også på virksomheds- og individniveau.

· Udvalget skal analysere og vurdere, i hvilket omfang de forskellige (offentlige og private) voksen- og efteruddannelsestilbud og rammerne for indsatsen, herunder vejledning og realkompetence, matcher de fremtidige behov for opkvalificering og uddannelse i såvel omfang som indhold. Heri kan indgå vurderingerne af fremtidens behov på arbejdsmarkedet fra tænketanken om Fremtidens Vækst under Økonomi- og Erhvervsministeriet samt overvejelser fra Danmarks Erhvervsråd. Udvalget skal i vurderingen inddrage overvejelser om arbejdsdelingen mellem det offentlige, virksomheder og lønmodtagere i forhold til varetagelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen.

· På denne baggrund skal udvalget opstille og vurdere forskellige modeller for, hvordan den nødvendige udvikling af arbejdsstyrkens kompetencer kan styrkes i et samspil mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og det offentlige.

· Med afsæt i disse analyser og vurderinger skal udvalget fremsætte anbefalinger om, hvordan målsætningen om livslang opkvalificering og uddannelse for alle kan realiseres i samspil mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og det offentlige. Udvalget skal i den forbindelse overveje, hvordan den fremtidige arbejdsdeling mellem det offentlige, virksomhederne og lønmodtagerne bedst muligt kan understøtte denne målsætning.

· Herudover skal udvalget opstille konkrete forslag, der:

kan gøre det samlede system mere overskueligt og brugervenligt;

kan medvirke til en bedre udnyttelse af de samlede ressourcer i voksen- og efteruddannelsesindsatsen;

kan styrke engagementet hos både ansatte og virksomheder i forhold til livslang kompetenceudvikling;

kan medvirke til at forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer med svagere sproglige og boglige forudsætninger, herunder personer med en anden etnisk baggrund.

Den demografiske udvikling medfører, at råderummet for vækst i de offentlige udgifter fremover vil være begrænset, jf. målsætningerne i 2010-planen. Udvalgets anbefalinger og forslag om en styrkelse af arbejdsstyrkens kompetencer må ikke føre til en permanent forringelse af de offentlige finanser.

Udvalgets arbejde afsluttes inden udgangen af 2005 med henblik på en efterfølgende trepartsdrøftelse mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter i begyndelsen af 2006 om mulighederne for at styrke indsatsen for livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet i et samspil mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og det offentlige. Herudover vil regeringen og arbejdsmarkedets parter undervejs i udvalgsarbejdet drøfte udvalgte delresultater bl.a. på baggrund af det faktuelle kortlægningsarbejde.

I det omfang udvalget finder det hensigtsmæssigt, kan udvalget løbende offentliggøre delresultater og afholde offentlige høringer/udredninger.

Udvalget kan inddrage eksterne eksperter.

Udvalget har deltagelse af:

Landsorganisationen i Danmark (6 repræsentanter)

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (2 repræsentanter)

Akademikernes Centralorganisation (1 repræsentant)

Ledernes Hovedorganisation (1 repræsentant)

Dansk Arbejdsgiverforening (5 repræsentanter)

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere (1 repræsentant)

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (1 repræsentant)

KL (1 repræsentant)

Amtsrådsforeningen (1 repræsentant)

Undervisningsministeriet (1 repræsentant)

Beskæftigelsesministeriet (1 repræsentant)

Integrationsministeriet (1 repræsentant)

Økonomi- og Erhvervsministeriet (1 repræsentant)

Finansministeriet (formand)

Udvalgets sekretariat varetages af Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Integrationsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Finansministeriet. Formanden sikrer, at møderne forberedes i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.