AFR Sammenhængende service – med respekt for borgerne
Regeringen holder den 11. januar det andet temamøde om kvalitetsreformen. Emnet for mødet er ”sammenhængende service – med respekt for borgerne”.
Til mødet er inviteret godt 50 repræsentanter for kommuner og regioner, centrale organisationsfolk, forskere, praktikere og andre med gode idéer og nyttige erfaringer. Mødet er det andet af i alt 5 temamøder om regeringens kvalitetsreform.
Som optakt til mødet har regeringen udsendt debatoplægget ”Sammenhængende service – med respekt for borgerne”. Debatoplægget ligger på www.kvalitetsreform.dk. På hjemmesiden ligger også dagsorden, baggrundsmateriale og anden information om mødet.
Før temamødet holder statsministeren, økonomi- og erhvervsministeren samt socialministeren et morgenmøde med ledelse, medarbejdere og brugere fra Betty Sørensen Parken. Formålet med morgenmødet er at høre Betty Sørensen Parkens erfaringer med sammenhængende service.
* * *
Morgenmødet starter klokken 08:00. Temamødet starter klokken 09:00. Efter temamødet holder statsministeren, økonomi- og erhvervsministeren samt socialministeren pressemøde. Pressemødet starter klokken 16:15. For adgang til pressemødet kræves pressekort, som skal bæres synligt.
Der er en kort billedmulighed ved begyndelsen af morgenmødet samt ved begyndelsen af temamødet, men derudover er der ikke adgang til møderne for pressen. Betty Sørensen Parken har reserveret et lokale, hvor journalister kan opholde sig og arbejde, også efter pressemødet.
* * *
Adressen er Betty Sørensen Parken, Betty Sørensen Parken14 A, Vejle.
Yderligere oplysninger: Michael Helbo 33 92 22 22