Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen I (2001-05)
Pressemeddelelser

AFR Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtaler i anledning af gidselaffæren i Nordossetien:

”Der er endnu ikke fuldt overblik over situationen på skolen i det sydlige Rusland.

Et står imidlertid klart: Skruppelløse terrorister har påført fuldstændigt uskyldige mennesker og deres pårørende ufattelige lidelser. Det er vanskeligt at forestille sig den gru, sorg og vrede ofrene og deres familier må føle.

Ingen sag, intet formål og ingen situation kan berettige, at børn tages som gidsler.

Vores tanker og dybeste medfølelse går til ofrene og deres familier.”