Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen II (2005-07)
Pressemeddelelser

AFR Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtaler i anledning af terrorangrebet i Dahab, Egypten.

Jeg fordømmer på det kraftigste terrorangrebet i den egyptiske by Dahab.

Bomberne er en afskyelig terrorhandling og et meningsløst angreb mod fuldstændigt uskyldige mennesker.

Terroristerne ønsker at skabe mest mulig panik og frygt. Det er helt uacceptabelt. Vi kan og skal ikke bøje os for terrorismen og trusler om vold og ødelæggelse.

Terrorangrebet i Dahab har kostet uskyldige mennesker livet og såret adskillige. Vore tanker går først og fremmest til ofrene og deres pårørende, herunder også til de berørte danskere.