Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen II (2005-07)
Pressemeddelelser

AFR Statsministeren åbner Afrika-forum med Merkel

Den 22. maj deltager statsministeren i åbningen af Africa Partnership Forum i Berlin sammen med bl.a. den tyske kansler Angela Merkel. Africa Partnership Forum er en vigtig brik i G8 landenes dialog med Afrika. I 2007 har Danmark sammen med Tyskland det vestlige formandskab for forummet, der samler alle Afrikas vigtigste samarbejdspartnere.

Efter Afrika-konferencen mødes statsministeren med forbundskansler Merkel til en frokostdrøftelse. Hovedemnet vil være spørgsmålet om en ny EU-traktat og forberedelsen af EU-topmødet den 21.-22. juni.

* * *

Journalister, der ønsker adgang til Africa Partnership Forum, skal forudgående akkrediteres via de tyske myndigheder. Yderligere oplysninger om Africa Partnership Forum samt online akkreditering findes på www.bmz.de. Bemærk at frist for ansøgning om akkreditering er den 20. maj 2007.

Statsministeren og kansleren mødes til frokostdrøftelse i Bundezkanzleramt. Efter drøftelsen vil der være pressemøde med statsministeren for danske journalister. Pressemødet afholdes på den danske ambassade og starter klokken 14.00.

Yderligere oplysninger:Michael Helbo, tlf. 33 92 22 22