Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen III (2007-09)
Pressemeddelelser

AFR Statsministeren besøger Estland og Finland

Statsminister Anders Fogh Rasmussen besøger den 24.-25. marts Estland og Finland.

I Estland møder statsministeren præsident Ilves og premierminister Ansip. Præsident Ilves vil i forbindelse med besøget tildele statsministeren Storkorset af Terra Mariana-ordenen.

I Finland møder statsministeren præsident Halonen og statsminister Vanhanen. Hovedformålet med besøgene er at drøfte processen frem mod klimakonferencen til december for at skabe det bedst mulige grundlag for en ny global klimaaftale i København.

Derudover ventes andre aktuelle internationale og europapolitiske spørgsmål drøftet, herunder den økonomiske og finansielle krise, udfordringerne i Afrika og sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Yderligere oplysninger: Michael Ulveman 33922259