AFR Statsministeren besøger London, Berlin og Bruxelles
Statsminister Anders Fogh Rasmussen besøger den 18. og 19. februar 2009 premierminister Brown, kansler Merkel og kommissionsformand Barroso.
Hovedformålet med besøgene er at drøfte processen frem mod klimakonferencen til december med særlig vægt på, at EU viderefører sin ledende rolle i de internationale klimaforhandlinger for at skabe det bedst mulige grundlag for en ny global klimaaftale i København.
Derudover ventes andre aktuelle internationale og europapolitiske spørgsmål drøftet, herunder håndteringen af den økonomiske og finansielle krise og indsatsen i Afghanistan.
Der vil blive holdt følgende pressemøder på turen:
Onsdag den 18. februar
kl. 14.00 (lokal tid) Statsministeren møder pressen foran Downing Street 10, London.
kl. 19.00 Kansler Merkel og statsministeren møder pressen i Bundeskansleramt, Berlin.
Torsdag den 19. februar
kl. 10.00 Kommissionsformand Barroso og statsministeren møder pressen i Kommissionens pressesal efterfulgt af et pressevindue for statsministeren og den danske presse, Bruxelles.
Yderligere oplysninger: Michael Ulveman, tlf 33 92 22 59