AFR Statsministeren besøger Nørrebro
Statsminister Anders Fogh Rasmussen besøger i eftermiddag Nørrebro.
Formålet med besøget er at støtte befolkningen på Nørrebro og markere, at regeringen ikke vil acceptere, at bandekriminalitet skaber utryghed i en hel bydel.
Statsministeren besøger følgende steder:
Kl. 13.30 Rådsmandsgade Skole, afdelingen på Heimdalsgade 29
Møde med lærere og elever fra 9. klasse om, hvordan de oplever situationen og om de har forslag til, hvad der yderligere skal gøres.
Kl. 14.10 ’Værestedet’ og ’Den korte snor’ på Kapelvej 47
Møde med ledere og medarbejdere på det nyoprettede ’Værested’ og repræsentanter for projektet ’Den Korte Snor’ med fokus på unge. Formålet er at drøfte deres erfaringer med at få de unge væk fra gaden og hvordan bandekriminalitet og rekruttering bedst forebygges.
Kl. 15.00 Københavns Politis Bandeenhed på Blågårds Plads
Møde med Københavns Politis bandeenhed i Kulturhuset på Blågårds Plads. Formålet er at høre om politiets indsats for at skabe tryghed på Nørrebro samt forebygge og nedbringe bandekriminaliteten.
***
Adgang til ovenstående steder vil kræve pressekort. Medierne vil have mulighed for at dække dele af besøgene.
Yderligere oplysninger: Michael Ulveman 33922259