Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen I (2001-05)
Pressemeddelelser

AFR Statsministeren har ført samtaler med den tjekkiske premierminister

Statsministeren har netop ført samtaler med den tjekkiske premierminister Vladimír Špidla.

Statsministeren udtaler efter mødet:

“Jeg har netop haft et godt og udbytterigt møde med premierminister Špidla. Vores drøftelser fokuserede på Tjekkiets forhandlinger om optagelse i EU.

Mødet bekræftede mig i, at Tjekkiet er kommet langt i sine forberedelser til EU-medlemskab. Jeg er imponeret over de opnåede fremskridt. Der udestår nu alene et mindre antal veldefinerede problemer. Tjekkiet har således et godt udgangspunkt for at kunne afslutte forhandlingerne under det danske formandskab. Jeg håber og tror, det lykkes.

EU har fastlagt en klar tidsplan for afslutning af forhandlingerne. Den er det afgørende vigtigt at holde fast i. Jeg er derfor glad for at kunne konstatere, at Tjekkiet er fuldt ud indforstået med denne tidsplan.”