Pressemeddelelser
Statsminister Anders Fogh Rasmussen mødes torsdag den 27. november med sin irske kollega Bertie Ahern.
Den irske premierminister aflægger besøg i København som led i forberedelserne af det kommende irske EU-formandskab, der begynder 1. januar 2004.
Statsministeren udtaler i anledning af besøget:
”Jeg ser frem til et godt samarbejde med det kommende irske formandskab. Og jeg er glad for allerede nu at få lejlighed til at drøfte det irske formandskabs prioriteter og mål med premierminister Bertie Ahern, som vil stå i spidsen for arbejdet i EU i første halvår af 2004.
Vores samtale vil samtidig fokusere på forhandlingerne om en ny EU-traktat og det forestående EU-topmøde i december. Irland og Danmark deler mange synspunkter i traktatforhandlingerne, og det er nyttigt, at mødes på nuværende tidspunkt forud for de afgørende forhandlinger i EU’s regeringskonference.”
* * *
Der vil være photo opportunity i forbindelse med statsministerens modtagelse af premierminister Ahern kl. 11.25 i Dronningeporten samt i begyndelsen af mødet kl. 11.30 i Egetræssalen, Statsministeriet.
Yderligere oplysninger: Jesper Fersløv Andersen, 33 92 22 35.