Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen I (2001-05)
Pressemeddelelser

AFR Statsministeren til Østersøtopmøde i Skt. Petersborg og nordisk statsministermøde i Helsingfors

Den 10. juni 2002 mødes regeringscheferne fra Østersørådets medlemslande i Skt. Petersborg til deres fjerde topmøde.

Dagen derpå mødes de nordiske EU-landes statsministre i Helsingfors til møde forud for Det Europæiske Råds møde i Sevilla.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtaler i den anledning:

'Topmødet i Skt. Petersborg finder sted få måneder efter Østersørådets tiårsjubilæum tidligere i år. Siden regionens regeringschefer mødtes sidst i Kolding i april 2000 er dette samarbejde videreudviklet på en hel række områder.

Jeg ser frem til at møde præsident Putin, premierminister Kasjanov og alle de øvrige kolleger i den smukke by ved vores fælles hav.

Jeg vil på mødet bl.a. komme ind på den positive betydning, EU's udvidelse vil få for hele Østersøregionen, herunder også Rusland. Desuden vil jeg forelægge en rapport fra den særlige arbejdsgruppe under dansk formandskab vedr. bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Der vil fra Skt. Petersborg udgå et budskab til Johannesburg-topmødet om bæredygtig udvikling.

Dagen efter mødes jeg med mine finske og svenske kolleger i Helsingfors til nordisk formøde inden Det Europæiske Råds møde i Sevilla.

Også her vil Johannesburg-topmødet stå centralt. Jeg vil redegøre for prioriteterne for det danske formandskab.'

* * *

Østersøtopmødet den 10. juni finder sted på Hotel Pribaltiyskaya, 14, Korablestroiteley St., 199226, Skt. Petersborg.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen holder pressemøde kl. 18 på Hotel Pribaltiyskaya (oplysninger om lokale, når disse foreligger: Stine Mariendal: 40 80 36 66).

Der er fælles pressemøde med den russiske premierminister Mikhail M. Kasjanov og Finlands statsminister Paavo Lipponen kl. 18.15 på Hotel Pribaltiyskaya, Petrodvorets, 1. sal.

* * *

Det nordiske statsministermøde den 11. juni finder sted i Statsrådets Festvåning (Smolna), Södra Esplanaden 6, Helsingfors.

Der holdes fælles pressemøde kl. 11.15 i Statsrådets Festvåning (Smolna), Blåa Salongen.

* * *

Yderligere information: Jesper Fersløv Andersen, 33 92 22 35.