Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen I (2001-05)
Pressemeddelelser

AFR Statsministeren udtrykker sin medfølelse med ofrene for de oversvømmede områder

Statsminister Anders Fogh Rasmussen førte fredag den 16. august en samtale med den tjekkiske premierminister Vladimir Spidla. Statsministeren gav her udtryk for sin stærke medfølelse med de lidelser, der har ramt Tjekkiet og det tjekkiske folk på grund af de utrolige oversvømmelser.

Statsministeren oplyste ligeledes, at Beredskabsstyrelsen har sendt 10 specialister fra redningsberedskabet til Prag. Specialisterne skal opstille og betjene tungt pumpemateriel.

Statsministeren har endvidere i dag sendt breve til forbundskansler Gerhard Shröder og forbundskansler Wolfgang Schüssel, hvori han udtrykker sin stærke medfølelse med henholdsvis det tyske og østrigske folk.