Pressemeddelelser

Grønt Marienborgmøde

Regeringen samler i dag ledere fra erhvervslivet, eksperter, interesseorganisationer og politikere til Grønt Marienborgmøde.

Her vil regeringen drøfte den grønne omstilling med deltagerne og præsentere en række nye klimatiltag.

”Den seneste klimarapport fra FN er alarmerende læsning. Der er behov for hurtig handling, og Danmark skal gå forrest. Regeringen vil have en markant udbygning af havvind. Og vi vil sikre, at vi når CO2-reduktionsmålet for 2025,” siger statsminister Mette Frederiksen.

Topmødet indledes med en tale af statsministeren. Herefter vil der være oplæg og paneldebatter om at øge globale klimaambitioner, Danmark som leverandør af grønne brændsler til Europa og udbygning af vedvarende energi på land.

Programmet begynder kl. 16.30 og slutter forventeligt kl. 18.00. Der vil forinden være doorstep kl. 16.00 med statsminister Mette Frederiksen, fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

***

Der kræves tilmelding og gyldigt pressekort for at deltage. For tilmelding send en mail til presse@stm.dk senest onsdag den 19. april kl. 13.00.

Tilmeldte journalister skal ankomme ved porten til Marienborg senest kl. 15.30. Pressekort skal bæres synligt.

For yderligere oplysninger: Statsministeriets pressetelefon +45 29 10 88 25.