Indholdet på denne side vedrører regeringen Helle Thorning-Schmidt I (2011-14)
Pressemeddelelser

HTS Besøg og rigsmøde i Grønland

Statsminister Helle Thorning-Schmidt besøger Grønland i dagene 28.-31. august 2012.

Under besøgets første del den 28. august besøger statsministeren Mestersvig, Sirius-patruljen ved Daneborg og Thulebasen. Den 29.-30. august deltager statsministeren i møder med grønlandske politikere og andre nøglepersoner i Nuuk og besøger gymnasiet. Den 30.-31. august deltager statsministeren i rigsmøde i Sydgrønland sammen med den grønlandske landsstyreformand Kuupik Kleist og den færøske lagmand Kaj Leo Holm Johannesen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt udtaler i anledning af besøget:

”Jeg ser frem til mit første besøg i Grønland som statsminister. Der er stort fokus på Grønland i øjeblikket, og besøget giver en god mulighed for at drøfte mange af de aktuelle og væsentlige spørgsmål med landsstyreformanden. Besøget giver samtidig mulighed for at se forskellige dele af Grønland.

Endelig ser jeg frem til en åben dialog om politiske emner af fælles interesse under rigsmødet med landsstyreformanden og lagmanden i Igaliku.”

Statsministerens ægtefælle deltager i besøget i Nuuk og Sydgrønland.

***

Efter rigsmødet den 30. august 2012 afholdes der fælles pressemøde kl. 17.30-18.00 på Igaliku Bygdehotel, Igaliku.

Yderligere oplysninger: Særlig rådgiver Noa Redington, tlf. +45 40 90 92 23.