Pressemeddelelser
HTS Rigsombudsmanden på Færøerne
Regeringen har i dag genudnævnt nuværende rigsombudsmand på Færøerne Dan Michael Knudsen med virkning fra den 1. januar 2015.
Dan Michael Knudsen er 52 år og er samfundsvidenskabelig kandidat. Dan Michael Knudsen har siden 2008 været rigsombudsmand på Færøerne og har tidligere været ansat ved Landsstyreområdet for finansanliggender ved Færøernes Landsstyre.