HTS Statsminister Helle Thorning-Schmidt deltager i Nordisk Råds 65. session i Oslo
Den 28.-29. oktober 2013 deltager statsminister Helle Thorning-Schmidt i Nordisk Råds 65. session i Oslo. Statsministeren deltager i åbningen af Nordisk Råds session, hvor temaet under generaldebatten i år er visioner for det fremtidige nordiske samarbejde.
Der afholdes desuden møde mellem: de nordiske og baltiske regeringsledere; de nordiske statsministre; de nordiske statsministre og lederne fra Færøerne, Grønland og Åland; samt møde mellem Nordisk Råds Præsidium, de nordiske statsministre og lederne fra Færøerne, Grønland og Åland.
Derudover mødes statsministeren bilateralt med den norske statsminister, Erna Solberg, mandag den 28. oktober.
* * *
Den 28. oktober afholdes pressemøde efter samtalen med den norske statsminister kl. 16.15 samt efter mødet mellem de nordiske og baltiske regeringsledere kl. 18.00. Begge pressemøder finder sted i regeringens repræsentationslokaler.
Den 29. oktober afholdes pressemøde efter de nordiske statsministres møde. Pressemødet finder sted kl. 9.50 i Stortinget.
Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Lea Juel Henriksen, tlf. +45 33 92 22 59.