Pressemeddelelser
HTS Statsminister Helle Thorning-Schmidt lykønsker den kongelige familie
I anledning af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Maries nedkomst her til morgen udtaler statsminister Helle Thorning-Schmidt:
”På regeringens vegne vil jeg gerne ønske Deres Kongelige Højheder Prinsesse Marie og Prins Joachim samt hele den kongelige familie et stort tillykke med familieforøgelsen.
Det er en glædelig begivenhed for hele Danmark, at en lille ny Prinsesse er kommet til verden. Regeringen ønsker hele familien alt det bedste i fremtiden.”