HTS Statsministeren besøger præsident Hollande og premierminister Ayrault
Statsminister Helle Thorning-Schmidt rejser onsdag den 5. december 2012 til Paris for at mødes med den franske præsident Hollande og premierminister Ayrault.
Samtalen med præsident Hollande vil primært handle om det kommende møde i Det Europæiske Råd og forhandlingerne om EU’s budget fra 2014 – 2020. Statsministeren og præsidenten vil også drøfte en række udenrigspolitiske emner bl.a. situationen i Syrien, Libyen og Iran. Statsministeren og premierminister Ayrault ventes på deres møde at tale om dansk og fransk økonomi samt den aktuelle EU-dagsorden.
***
Frist for akkreditering er mandag den 3. december 2012. For yderligere oplysninger om akkreditering kontakt Marius Hansteen mhanst@um.dk +33 1 4431 2114/ +33 6 7734 8321.
Yderligere oplysninger:
Særlig rådgiver Thomas Juul-Dam, telefon 33 92 22 26.
Pressesekretær Lea Juel Henriksen, telefon 33 92 22 59.