Pressemeddelelser
HTS Statsministeren besøger premierminister Cameron
Statsminister Helle Thorning-Schmidt rejser tirsdag den 15. november 2011 til London for at mødes med den britiske premierminister David Cameron.
Besøget i London er et led i statsministerens møder med sine EU-kolleger forud for det danske EU-formandskab.
Den økonomiske situation og håndteringen af gældskrisen i Europa samt det kommende danske EU-formandskab vil blive drøftet på mødet. Statsministeren og premierministeren vil ligeledes drøfte en række udenrigspolitiske emner, herunder Afghanistan og situationen i Mellemøsten.
***
Yderligere oplysninger:
Særlig rådgiver Noa Redington, telefon 40 90 92 23.