HTS Statsministeren deltager i nordisk statsministermøde (1)
Statsminister Helle Thorning-Schmidt deltager den 15.-16. maj 2013 i nordisk statsministermøde i Sverige.
Statsministrene fra de nordiske lande mødes årligt for uformelt at drøfte fælles udfordringer. På dagsordenen for dette års møde er nordiske og regionale spørgsmål, blandt andet grænsehindringer og det nordiske udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde, EU-spørgsmål med særligt fokus på den økonomiske situation samt aktuelle udenrigspolitiske sager, herunder Mali og Syrien.
Den 16. maj deltager statsministrene desuden i arbejdsmarkedskonferencen, Jobbforum, der har fokus på ungdomsarbejdsløshed.
Sverige har formandskabet for Nordisk Ministerråd, og den svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt, er vært for mødet.
***
Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Lea Juel Henriksen telefon 33 92 22 59.