Indholdet på denne side vedrører regeringen Helle Thorning-Schmidt II (2014-15)
Pressemeddelelser

HTS Statsministeren og økonomi- og indenrigsministeren besøger Horsens

Statsminister Helle Thorning-Schmidt og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager besøger tirsdag den 22. april 2014 Horsens. Fokus for besøget vil være Horsens Kommunes indsats på ældreområdet og særligt de nye initiativer, der er sat i værk som en del af udmøntningen af ældrepuljen på 1 milliard kroner, som blev vedtaget som en del af finansloven for 2014.

Under besøget i Horsens vil statsministeren og økonomi- og indenrigsministeren besøge demensenheden Slotsgården, hvor de vil tale med de ansatte om deres kompetenceudvikling og den styrkede indsats i forhold til de svageste ældre. Desuden besøger de plejehjemmet Ceres Centret, hvor de vil spise frokost med nogle af beboerne og høre om deres oplevelser af kommunens tiltag på ernæringsområdet og øgede inddragelse af beboerne.

***

Journalister og medier der ønsker at dække besøget bedes tilmelde sig på forhånd til pressesekretær Lea Juel Henriksen på mail: ljh@stm.dk senest mandag den 21. april klokken 15.00.

Der vil være fotomuligheder i forbindelse med rundvisningen på Slotsgården klokken ca. 10.30 og Ceres Centret klokken ca. 11.15. Desuden vil der klokken ca. 12.15 være et kort door step med statsministeren og økonomi- og indenrigsministeren ved Ceres Centret.

Yderligere oplysninger:
Særlig rådgiver Noa Redington, telefon 33 92 22 22.
Pressesekretær Lea Juel Henriksen, telefon 33 92 22 59.