Indholdet på denne side vedrører regeringen Helle Thorning-Schmidt I (2011-14)
Pressemeddelelser

HTS Udnævnelse af ny nationalbankdirektør

Nationalbankdirektør Nils Bernstein fratræder sin stilling med udgangen af januar 2013 på grund af nationalbanklovens aldersgrænse på 70 år.

Regeringens Udnævnelses- og Organisationsudvalg har i dag besluttet at udpege direktør for ATP Lars Rohde til stillingen som ny nationalbankdirektør med virkning fra den 1. februar 2013.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt udtaler:

”Lars Rohde er meget egnet til at løse de opgaver, som Nationalbanken står overfor. Lars Rohde har en omfattende faglig viden og erfaring indenfor Nationalbankens ansvarsområder, og han nyder bred anerkendelse for sin indsats som direktør for ATP.

Regeringen ser derfor meget frem til samarbejdet med Lars Rohde.”

Nærmere spørgsmål om udnævnelsen kan rettes til erhvervs- og vækstminister og Kgl. bankkommissær Ole Sohn.