Indholdet på denne side vedrører regeringen Helle Thorning-Schmidt II (2014-15)
Pressemeddelelser

HTS Udtalelse fra statsministeren (1)

Statsminister Helle Thorning-Schmidt udtaler i forbindelse med, at Norges tidligere statsminister Jens Stoltenberg er udpeget til at afløse Anders Fogh Rasmussen som generalsekretær i NATO:

”Jeg ønsker Jens Stoltenberg et stort tillykke med udpegelsen som NATO’s næste generalsekretær.

Jeg er personligt meget glad for, at valget er faldet på Jens. Jeg kender ham rigtigt godt og har arbejdet tæt sammen med ham igennem mange år. Han var en særdeles dygtig statsminister i Norge, og han har altid løst sine opgaver – også de vanskelige – fantastisk flot. Han er et varmt og visionært menneske, der inspirerer sine omgivelser.

Jens har gennem årene været dybt engageret i international politik. NATO står i disse år over for nogle vigtige udfordringer. Jens Stoltenberg er den helt rigtige til at lede Alliancen”.