Indholdet på denne side vedrører regeringen Helle Thorning-Schmidt I (2011-14)
Pressemeddelelser

HTS Ændring af statsministerens pressemøder

Folketinget har besluttet at indføre ”Spørgetime med statsministeren” to tirsdage om måneden, hvor statsministeren mødes med partilederne til debat. Spørgetimen er et vigtigt institut i Folketingets arbejde, der nu forstærkes.

Set i lyset heraf ændres strukturen for statsministerens nuværende pressemøder.

Der afholdes således ikke længere ordinært pressemøde tirsdage kl. 11.30. I stedet vil statsministeren møde pressen umiddelbart efter Spørgetimen.

Som noget nyt vil statsministeren fremover holde et månedligt pressemøde – undtagen i juli. Således vil der også blive afholdt pressemøde i juni og august.

Pressemødet vil blive varslet på Statsministeriets hjemmeside senest dagen før.

Statsministeren lægger vægt på fortsat at være tilgængelig for pressen i forbindelse med deltagelse i Folketingets arbejde, besøg, særskilte pressemøder i Spejlsalen og i forbindelse med politiske udspil.


***