Indholdet på denne side vedrører regeringen Mette Frederiksen I (2019-2022)
Pressemeddelelser

Kulturministeren og kirkeministeren overtager igen ledelsen af Kulturministeriet og Kirkeministeriet

Kulturminister og kirkeminister Joy Mogensen har ytret ønske om med virkning fra den 1. januar 2020 igen at overtage ledelsen af de under Kulturministeriet og Kirkeministeriet hørende forretninger, som i medfør af kongelig resolution af 3. oktober 2019 midlertidigt er overdraget til henholdsvis minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn og transportminister Benny Engelbrecht.

Statsministeren har derfor indstillet til Hendes Majestæt Dronningen, at den midlertidige overdragelse af de under Kulturministeriet og Kirkeministeriet hørende forretninger bringes til ophør med virkning fra den 1. januar 2020. Dette er bifaldet ved kongelig resolution af 17. december 2019.

***

Kontakt pressesekretær i Statsministeriet Christian Moselund Aaby, telefon +45 33 92 22 62.