Pressemeddelelser
LLR Besøg af Det Palæstinensiske Selvstyres præsident Abbas
Præsidenten for Det Palæstinensiske Selvstyre Mahmoud Abbas aflægger besøg i Danmark den 8.-10. marts 2011. I den forbindelse mødes statsminister Lars Løkke Rasmussen med præsident Abbas i Statsministeriet onsdag den 9. marts 2011 kl. 12.00.
Formålet med mødet er at drøfte det bilaterale forhold, udviklingen i Mellemøsten generelt samt status i forhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne.
***
Efter mødet er der fælles doorstep i Statsministeriet, der forventes at starte klokken 13.10.
For adgang til Statsministeriet kræves pressekort, som skal bæres synligt.
Yderligere oplysninger:
Pressechef Michael Helbo, tlf. 33 92 22 22