Pressemeddelelser
LLR Besøg af Irlands præsident Mary McAleese
Irlands præsident Mary McAleese aflægger officielt besøg i Danmark den 11. - 13. oktober 2010. I den forbindelse mødes statsminister Lars Løkke Rasmussen med præsidenten i Statsministeriet mandag den 11. oktober kl. 10.10.
Formålet med mødet er at drøfte en række internationale og europapolitiske spørgsmål af fælles interesse, herunder klima- og energidagsorden og de økonomiske udfordringer samt de bilaterale relationer mellem Irland og Danmark.
* * *
Der vil være fotomulighed ved starten af mødet. For adgang til Statsministeriet kræves pressekort, som skal bæres synligt.
Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Lea Juel Henriksen, tlf. 33 92 22 59.