Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen I (2009-11)
Pressemeddelelser

LLR Danske soldater dræbt i Afghanistan

To danske soldater blev i dag dræbt og tre såret, da deres køretøj blev ramt af en eksplosion i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:

”Det er med dyb sorg, at jeg har modtaget meddelelse om, at to danske soldater i dag er blevet dræbt i Helmand-provinsen i Afghanistan. I denne tragiske stund går mine tanker først og fremmest til de pårørende. De har lidt et uerstatteligt tab, som berører mig dybt.

To danske soldater har mistet livet i kampen for vores sikkerhed og tryghed og for at give det afghanske folk et håb om en lysere fremtid. Mine tanker går tillige til de dræbte soldaters kammerater og kolleger i Afghanistan. De yder en fremragende indsats under de sværeste vilkår. Det er en indsats, som fortjener vores dybe respekt og taknemmelighed.”