LLR Disruptionrådet kommer til Nordjylland
Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid samles den 4. og 5. december i Skørping ved Rebild Bakker i Nordjylland for at drøfte, hvordan vi får alle klædt på til fremtidens arbejdsmarked.
Før og efter mødet vil regeringens ministre og medlemmerne af Disruptionrådet få input til arbejdet fra blandt andre elever, studerende, virksomhedsledere og undervisere om, hvad man skal kunne i fremtiden.
Det sker i forbindelse med en række besøg.
Mandag den 4. december kl. 10:00-11:00: Statsministeren, beskæftigelsesministeren, formand Lizette Risgaard (LO), adm. dir. Jacob Holbraad (DA), formand Kasper Sand Kjær (DUF) samt filminstruktør Hella Joof besøger EUC Nord i Hjørring.
Her skal de sammen med de unge deltage i workshops og besøge minibyen Skills City på EUC Nord.
Mandag den 4. december kl. 9:00-10:30: Ministeren for offentlig innovation besøger Brønderslev Kommune sammen med et rådsmedlem.
Mandag den 4. december kl. 10:30 – 11:30: Uddannelses- og forskningsministeren besøger Aalborg Universitet sammen med et rådsmedlem.
Tirsdag den 5. december kl. 12:45 – 14:00: Undervisningsministeren og økonomi- og indenrigsministeren besøger lastbilsfirmaet Stiholt sammen med rådsmedlemmer og en 9. klasse fra Klarup Skole.
Tirsdag den 5. december kl. 13:30-15:00: Ministeren for offentlig innovation besøger Vesthimmerland Kommune sammen med et rådsmedlem.
***
Muligheder for pressen
Pressen kan være med under besøget mandag den 4. december kl. 10:00-11:00 hos EUC Nord i Hjørring.
For så vidt angår de øvrige besøg bedes relevant ressortministerium kontaktes vedrørende pressens muligheder.
Tirsdag den 5. december er der pressemøde kl. 12:30 på Hotel Comwell Rebild Bakker, Rebildvej 36, 9520 Skørping. Der vil være lyddrop til pressen, og pressen vil have adgang fra kl. 11:30.
Gyldigt pressekort skal forevises og bæres synligt ved pressemødet og besøget på EUC Nord i Hjørring.
***
Yderligere oplysninger hos pressesekretær Morten Sørensen, mobiltelefon 61 98 50 76.