LLR Marienborg Have åbnes til sankthans
Marienborg Have åbnes for første gang for offentligheden. Det sker i forbindelse med et sankthans-arrangement onsdag den 23. juni.
Ved sankthans-arrangementet vil der være velkomst- og båltale af statsminister Lars Løkke Rasmussen og tale af Lyngby-Taarbæk Kommunes borgmester, Søren P. Rasmussen, ligesom der vil være fællessang – blandt andet midsommervisen.
I tilfælde af dårligt vejr bliver arrangementet aflyst. Det vil ske på dagen og blive annonceret på Statsministeriets og Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmesider.
Et detaljeret program, inklusive praktiske informationer kan findes på www.stm.dk. Her findes også yderligere informationer om Marienborg. Bemærk at det ikke er muligt at parkere på eller uden for Marienborg. Dog undtaget cykler, der kan parkeres på Marienborg.
* * *
Pressen vil som publikum have adgang til arrangementet, men det vil ikke være muligt at parkere på eller i nærheden af Marienborg.
Yderligere oplysninger, Michael Helbo, tlf. 33 92 22 22.