LLR Præsentation af Strategi for Danmarks digitale vækst
Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid mødes i dag og i morgen i Herning. Efter mødet i Disruptionrådet præsenterer statsminister Lars Løkke Rasmussen, erhvervsminister Brian Mikkelsen og undervisningsminister Merete Riisager ”Strategi for Danmarks digitale vækst”.
Det sker tirsdag den 30. januar på Aarhus Universitet - Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Birk Centerpark 15, 7400 Herning.
Ministrene får en rundvisning på instituttet kl. 12.45 (fotomulighed), og pressemødet starter kl. cirka 13.00. Der vil være lyddrop til pressen ved pressemødet.
***
Det kræver gyldigt pressekort at deltage ved rundvisning og pressemøde. Pressekort skal bæres synligt.
Yderligere oplysninger hos fungerende pressesekretær Morten Sørensen telefon 33922236.