LLR Regeringen Lars Løkke Rasmussen II
Statsminister Lars Løkke Rasmussen udnævnes i dag ved kongelig resolution til statsminister og præsenterer sin regering for Hendes Majestæt Dronningen.
Programmet for regeringsoverdragelsen er følgende:
Kl. 10.00: Den samlede regering modtages i audiens hos Hendes Majestæt Dronningen på Amalienborg.
Kl. 10.15: Præsentation af den nye regering på Amalienborg.
Kl. 10.45: Ministermøde i Statsministeriet.
Kl. 11.00: Afskedsaudiens for den afgående regering på Amalienborg.
Kl. 12.00: Pressemøde i Statsministeriet. Statsministeren præsenterer regeringsgrundlaget.
Regeringen Lars Løkke Rasmussen II:
1) Statsminister Lars Løkke Rasmussen
2) Finansminister Claus Hjort Frederiksen
3) Udenrigsminister Kristian Jensen
4) Kulturminister og kirkeminister Bertel Haarder
5) Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt
6) Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen
7) Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen
8) Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg
9) Social- og indenrigsminister Karen Ellemann
10) Justitsminister Søren Pind
11) Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt
12) Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby
13) Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde
14) Skatteminister Karsten Lauritzen
15) Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen
16) Forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde Carl Holst
17) Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen
Der vil være overdragelsesforretninger i ministerierne mandag den 29. juni 2015 om eftermiddagen.
Centrale regeringsudvalg:
Regeringens Koordinationsudvalg: Statsministeren, finansministeren og udenrigsministeren.
Regeringens Økonomiudvalg: Finansministeren, erhvervs- og vækstministeren og skatteministeren.
Regeringens Sikkerhedsudvalg: Statsministeren, udenrigsministeren, justitsministeren og forsvarsministeren.
Regeringens Ansættelsesudvalg:
Statsministeren, finansministeren og udenrigsministeren.
Regeringens EU-implementeringsudvalg:
Erhvervs- og vækstministeren, justitsministeren, miljø- og fødevareministeren, energi-, forsynings- og klimaministeren, transport- og bygningsministeren og beskæftigelsesministeren.
* * *
Der vil være adgang til Spejlsalen fra kl. 11.00. For adgang til Statsministeriet kræves gyldigt pressekort. Pressekortet skal bæres synligt.
Yderligere oplysninger:
Ministersekretariatet, telefon 33 92 22 59.