Pressemeddelelser
LLR Regeringen præsenterer "Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030"
Torsdag den 1. marts præsenterer regeringen Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030 i Mjølnerparken i København. Her deltager statsministeren, justitsministeren, økonomi- og indenrigsministeren, beskæftigelsesministeren, udlændinge- og integrationsministeren, børne- og socialministeren, undervisningsministeren og transport-, bygnings- og boligministeren.
Programmet starter kl. 11.00 og er som følger:
- Kl. cirka 11.00: Ministrene ankommer til Hothers Plads 12 (i bunden af Midgårdsgade) og går samlet til Mjølnerparkens beboerlokale (fotomulighed).
- Kl. cirka 11.10: Præsentation af Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030 ved statsministeren og økonomi- og indenrigsministeren (formand for ministerudvalget om parallelsamfund) i Mjølnerparkens beboerlokale, Mjølnerparken 112. Spørgsmål fra pressen.
- Kort pause.
- Kl. cirka 11.50: Uddybende pressemøde med fagministre (justitsministeren, økonomi- og indenrigsministeren, beskæftigelsesministeren, udlændinge- og integrationsministeren, børne- og socialministeren, undervisningsministeren og transport-, bygnings- og boligministeren) i Mjølnerparkens beboerlokale.
Der vil være adgang til beboerlokalet fra torsdag den 1. marts kl. 07.00.
Adgang sker med gyldigt pressekort. Pressekort skal bæres synligt.
Der vil være lyddrop til pressen.
***
Yderligere oplysninger hos ledende pressesekretær, Jakob Bøving Arendt, telefon: 3392 2259.