LLR Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler i forbindelse med borgmester Laurids Rudebecks død:
”Det er med sorg, at jeg har modtaget meddelelsen om, at borgmester Laurids Rudebeck er død. Mine tanker går i aften til Laurids Rudebecks familie, der alt for tidligt har mistet en far, søn og ægtemand.
Laurids Rudebeck viede en stor del af sit liv til det samfund, han var en del af. Først hos Politiet i Tønder og de sidste år som byens borgmester. Som politiker i Tønder var han dybt respekteret for sin vilje og evne til at samarbejde bredt med alle partier. Samtidig formåede han at give kommunen en stemme, der blev hørt og respekteret langt udover kommunegrænsen.
Med Laurids Rudebecks bortgang har samfundet i Tønder mistet en betydningsfuld lokal drivkraft, og jeg og alle andre i partiet Venstre har mistet en loyal og respekteret politiker, som vil blive savnet
Æret være hans minde.”
Yderligere oplysninger hos ledende pressesekretær Jakob Bøving Arendt telefon 3392 2259.