Pressemeddelelser
LLR Statsministeren deltager i NATO-topmøde
Statsminister Lars Løkke Rasmussen deltager sammen med udenrigsministeren og forsvarsministeren i NATO’s topmøde den 19.-20. november i Lissabon, Portugal.
Emnerne for NATO’s stats- og regeringschefer vil blandt andet være Afghanistan, NATO’s nye strategiske koncept og missilforsvar.
Under drøftelsen af Afghanistan vil der ud over NATO’s stats- og regeringschefer være deltagelse af repræsentanter for partnerlande, EU, Afghanistan og Verdensbanken. Desuden vil der blive afholdt et møde med Rusland med deltagelse af præsident Medvedev.
*
Yderligere oplysninger: Pressechef Michael Helbo, 33 92 22 22