Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen I (2009-11)
Pressemeddelelser

LLR Statsministeren i Afghanistan

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er i disse timer på vej hjem fra et to dages besøg hos de danske soldater i Helmand, Afghanistan.

Statsministerens besøg har bl.a. omfattet besøg ved det danske felthospital i Camp Bastian, overnatning hos den danske styrke i Camp Price og besøg i Camp Armadillo.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:

”Det har været en stor oplevelse og glæde for mig at stå ansigt til ansigt med de danske soldater i Helmand. Og jeg må sige, jeg er virkelig stolt af den indstilling man møder hos de danske soldater – de holder hovedet koldt og hjertet varmt under nogle meget vanskelige forhold.

Der er ingen tvivl om, at det vil være unge danske ansigter i Helmand, som vil passere forbi mit indre blik, når jeg ser Dannebrog gå til tops på lørdag – den 5. september - når vi fejrer den første flagdag for danske udsendte”.